Når man skal lære at kaste med flue, da bør det naturligvis ske på et sted med god plads til bagkastet. Man kan begynde på en græsplæne, men det er bedre at træne ved vandet. Så får man en bedre forståelse af vandets betydning for kastet. Linens friktion mod vandet er nemlig med til at lade stangen op under kast. Visse kast, såsom rullekast kan kun udføres i vandet.
Det letteste er at begynde med en 8-9 fods enhåndstang. For at beskytte fluelinens spids forsyner man den med en stump forfang lægst ude. Hertil knyttes et stykke piberenser eller en flue uden krogspids og modhage. Uden noget for enden af forfanget vil man slå en masse piskesmæld i luften under kastet.
Der skal være harmoni mellem line, stang og kastearm, hvis fluekastet skal blive harmonisk. En almindelig begynderfejl er at forcere kastet, her specielt fremkastet. Af skræk for , at fluelinen skal falde ned på jorden, venter mange ikke på, at linen strækker ordentligt ud i bagkastet. Kastet kollapser derfor, og linen falder ned i en rodet bunke. For at undgå det, bør man i begyndelsen dreje hovedet og følge linen i bagkastet. Da kan man se, hvornår fremkastet skal påbegyndes, og præcis inden linen er strakt helt ud. I det hele taget drejer fluekast sig om rolige og jævne bevægelser, og aldrig rykvise.
På det efterfølgende vil der meget kortfattet beskrives det traditionelle fluekast samt de varianter, der findes. Men da udviklingen aldrig står stille på grejsiden, er det ikke utænkeligt, at vi fremover vil få nye specialkast , og tilpasse det seneste i stænger, hjul og liner.

Overhåndskastet.

Som grundkast kan det almindelige overhåndskast anbefales. Inden man begynder selve kastet, skal 6-8 m line være trukket af hjulet. Fat nu om stangen med hånden foran hjulet. Tommelfingeren skal være rettet fremefter. Grib om linen med den anden hånd, som holdes i bæltehøjde. Stå afslappet med stangspidsen rettet derefter. Løft stangen med en kraftig, jævn og stadigt accelererende bevægelse. Når stangen har passeret lodret, da bremses stangen og man venter, indtil linen har løftet sig og næsten strakt ud bag kasteren. Når så linens vægt mærkes i stangen, da startes fremkastet, som ligeledes er en jævn og stadigt accelererende bevægelse. Stangen føres frem til næsten vandret, og linen ruller nu fremefter og strækker sig ud foran kasteren. Sørg for, at linehånden hele tiden følger stangens bevægelse.

Dobbelttræk.

Selv om man i de fleste vande klarer sig med kastelængder på 10-15 m, så kan det ind imellem være nødvendigt med længere kast, specielt i hav, sø og store vandløb. Selv når der vades dybt og linen næsten rører vandet i bag- og fremkastet, kan der blive brug for dobbelttrækket.
Dobbelttrækket indebærer, at man trækker i linen i både bag og fremkastet. Herved spændes stangen yderligere, og linen opnår en højere fart og dermed større kastelængder.

Slangekastet.

Dette kast kommer først og fremmest til sin ret ved tørfluefiskeri, hvor fluen skal flyde frit og uhindret trods vanskelige strømforhold. Slangekastet kræver, at amn har en vis mængde løsline, som skydes i fremkastet. mens linen løber ud, bevæger man stangspidsen fra side til side, parallet med vandoverfladen. Herved opnår man, at linen lander i store bugter på vandet.

Rullekastet.

Rullekastet anvendes på steder, hvor der ikke er plads til bagkastet. Ganske vist kan man ikke opnå de samme kastelængder med rullekastet, men med en smule træning og en DT-line kan man alligevel lægge en ganske lang line ud.

Faldskærmskastet.

Forskellen på slangekastet og faldskærmskastet er, at amn med faldskærmskastet standser stangspidsen højt oppe og lader linen strække ud heroppe. Den falder nu ned i vandet med forfanget slæbende efter sig. Dette kast bruges meget effektivt nedstrøms og med lidt ekstra løsline ud gennem topøjet og således forlænge tørfluens frie drev.

Speykastet

Speykastet anvendes i lighed med rullekastet på steder, hvor pladsen ikke tillader et bagkast. Det minder på mange måder om rullekastet. Det drejer sig her primært om at placere fluen på rette sted inden fremkastet, hvor retningen ændres med 45 grader. Ofte lader man derfor strømmen føre line og flue ret nedstrøms, før kastet påbegyndes. Der findes endvidere en dobbelt udgave af speykastet, men denne her er den enkelte, som også danner grundlag for det dobbelte. Præcis som ved underhåndskastet føres linen bagud og opstrøms, og ud over vandet, men ikke så meget, at fluelinens spids forlader vandet. Den skal nemlig blive hængende og give modstand under fremkastet. Største kraftoverførsel skal ske, når stangen peger skråt fremefter, men her er det hovedsagelig stangen, som arbejder, og i mindre grad fiskeren. Hele kastet udføres i en lang harmonisk bevægelse og er lettest med en flydeline.