Fluestænger


Fluestænger er klassificeret i AFTM klasser. Det gør det let at finde en god kombination af line og stang. Det betyder, at når en stang er klassificeret som AFTM 6-7, såm betyder det helt enkelt, at stangen fungerer bedst med liner i AFTM klasse 6 og 7. Praksis viser, at en stang med denne klassificering AFTM 6-7, som regel fungerer bedst med en DT klasse 6 og en WF klasse 7 line. Det hænger sammen med at man ofte vil have mere end de 9,15 meter line uden for topøjet, når man fisker med en DT line. Derfor bliver kastvægten ofte lidt højere, når man fisker med en DT line. Altså man vælger en DT line til den lavste klasse og en WF line til den højeste AFTM klasse som er angivet på stangen.

Stangens aktion betegner dens egenskaber når den bøjes. Fluestænger bøjer jævnt nedgennem klingen, desto mere de belastes. Du behøver ikke spekulere nærmere over stangens aktion, når du køber din første fluestang, dog bør du ikke købe en med alt for blød top. Generelt kan det dog siges, at stive, meget hurtige stænger, vanskelige at lære at kaste med. Som uøvet bør man vælge en stang med en medium aktion.  Altså en lidt langsom aktion. Den er mest behagelig at fiske med, og lettest at lære at kaste med.

Som begynder vil det være en dårlig ide at købe en meget dyr stang. I nogle tilfælde vil det også være decideret fejlinvestering, idet mange dyre stænger er ret stive og har en meget hurtig aktion, som slet ikke er egnet for en uøvet kaster.

Kun i de ganske lette AFTM klasser 1-4 vil man benytte stænger så korte som 7 fod. Stænger i klasse 5-6 er som regel 8-8.5 eller 9 fod. Stænger i klasse 10-12 er oftest tohånds stænger og de er normalt fra 12-16 fod. Til fluestænger i klasse 5-9 er en stanglængde på 9 fod et godt standardvalg. Man kaster ikke længere med en lang stang. En 9-9.5 fods stang er en god standardlængde. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel at benytte en stang på omkring 10 fod. Med denne stang kan man løfte linen højere i bagkastet, og dermed lidt lettere holde linen fri af bevoksningen bag sig. Den lange stang kræver dog lidt flere kræfter at fiske med.