Mange laks og søørreder har blevet høstet fra Mandalselven igennem tiderne. I ældre bøger kan man læse om det gode fiskeri som der var frem til begyndelsen af 1900- tallet. Mandalslaksen var i flere hundred år en eftertragtet eksportvare. Den kendte præst Peder Claussøn mente at udførelse af laks fra Mandal omkring år 1550 lå på ca. 140-170.000 kg årlig. I tillæg til dette kommer der fisk som gik til eget konsum i distrikterne. Mod slutningen af 1500- tallet må der have kommet en nedgangsperiode for laksefiske. Omkring 1610, da Peder Claussøn skriver sin beretning, er fangstkvoten bare halvdelen eller tredjedelen af hvad der var fisket i hans ungdom, et halvt århundred tidligere. Det er ikke usandsynlig at for hård beskatning kan have været årsagen.
Udover 1600- tallet ser det ud til at fangsterne synker ned mod 50.000 kg årlig. Dette førte til øgende priser som fulgt op med lavere fangster. Folk klager også over faldende fangster udover 1700- tallet, men den rammet ikke alle lige hardt. Når en læser præsten Schavlands nøgterne beretning fra 1775 får man et tydeligt indtryk af at der er stor forskel på fiskeretten. Flere af dem gir "liden fordel", andre har gjort sine eiere til velstående mænd. Både på 16 og 1700- tallet er tendensen at fiskerne ude i elve mundingen og langs kysten tager en stadig større del af fangsterne.
Officielle statistisk får vi først fra 1876. Med stadig øgende beskatning, ikke mindst i søfiskeriet, reduceres laksestammen stærkt. Statistikken viser at fangsterne fra 1876 og fremover drejer sig om 20.000 kg, men med topper over 30.000 kg. I perioden 1880 - 1900 giver elven et udbytte som pladser den blandt de Aller bedste lakse elve i landet. I 7 af disse år var den nummer 1.